Kløverstier på Mols

Kløverstier på Mols omfatter 4 forskellige ruter:

Motionsruten: Udfordrende 2,6 km på grusveje og skovstier. Motionsruten bugter sig bl.a. igennem det slugtformede dalstrøg Hulbæk i udkanten af Knebel Plantage.

Byruten: Knebel rundt på 5 km. På denne rute kommer man forbi nogle af de lokale seværdigheder som fx. ophalingsstedet ved Knebel Vig og Molbostøtten.

Landsbyruten: Ruten på 9,3 km, der binder Knebel sammen med Skellerup, Vistoft, Viderup og Lynge. Ad ruten føres man bl.a. gennem Skellerup Ådal, der i perioder fra før stenalder, har været lagune med havaflejringer.

Naturruten:  Ruten på 13,3 km, der viser Mols og Mols Bjerge fra den bedste side . På ruten kommer man bl.a. forbi stendyssen Poskær Stenhus, dødis-hullerne Tinghulen, Helligkilde- og Tremose-hullerne, igennem troldeskov ved Skovbjerg og igennem mikrolandsbyen Toggerbo. 

 

Se folder