Tidspunkt

Tirsdag, 8 juli, 2025 - 19:00 til 21:00

Målgruppe

Alle

Tags

Blå Flag arrangement: Den 8. juli kl. 19-21. Mange kystnære stenrev er forsvundet i Danmark, og det har store konsekvenser for mange fisk og alger, der mangler voksepladser og steder at søge ly

På denne snorkeltur svømmer vi ud langs vindmøllemolen i Ebeltoft og ser, hvordan stenmolen fungerer som et kunstigt rev og er hjemsted for mange arter af alger, fisk og krebsdyr.

På snorkeldykkene kan de fleste være med. Man behøver ikke at have erfaring med at snorkle, det eneste, det kræver er, at man kan svømme. Børn skal være i følgeskab med en voksen.
Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at vælge et andet dykkermål. I givet fald får de tilmeldte deltagere besked pr. mail og sms.
Aflysning kan også ske, hvis der er for få tilmeldte til turen.

Praktiske informationer:
Prisen er 200 kr /person
Mødestedet er Ebeltoft færgehavn, ved vindmøllerne for enden af H. H. Hansensvej, 8400 Ebeltoft.
Der er plads til max. 16 deltagere, først til mølle - princippet.
Du kan låne dragter, snorkel, maske og svømmefødder. Du svømmer ud med guide. Husk badetøj til at have under dykkerdragten.
Tilmelding via www.nationalparkbooking.dk - vælg Mols Bjerge og find aktiviteten via søgefunktionen , feks. under tema "kyst og hav" (bemærk turene er ikke oprettet endnu)
Tilmeldingsfrist er kl. 23.55 dagen før aktiviteten

Tilmelding: https://www.nationalparkbooking.dk/arrangementer/16765/livet-langs-stenm...

Arrangeret af Naturstyrelsens formidlingscentre i nationalparken