Tidspunkt

Lørdag, 13 september, 2025 - 09:30

Pris

Entré: 350 kr

Målgruppe

Voksne

Er du klar til en aktiv dag med smagfuld øl, flot natur og festlig stemning? Så meld dig til årets mest velsmagende gåtur - BEERWALK i Mols Bjerge d. 13. september!

Glæd dig til BEERWALK i september 2025.

Er du glad for at vandre i skøn natur og elsker du godt øl? Så er BEERWALK helt sikkert noget for dig. Konceptet er simpelt. Du går en lang tur i skøn natur i Mols bjerge, og undervejs kan du smage på noget af det bedste øl som områdets bryggerier kan byde på. Og efter en veloverstået tur er der lækre gourmet hotdogs til at slutte af med.

Du skal bare møde op i varmt tøj, gode sko og gerne i godt selskab, så sørger vi for resten. Undervejs kommer du til at høre om de forskellige øl du skal smage samt den smukke natur du kommer igennem.

Inklusiv i prisen på 350 kr. er:
Vandrerute på ca. 10 km i smukke Mols Bjerge nationalpark
8 øldepoter på ruten med smagning af nøje udvalgt øl fra lokale bryggerier
Gourmet hotdogs i pølsevognen med en afsluttende bajer (pilsner eller congo efter eget valg)
Dit eget smageglas som du kan tage med hjem
Vi starter et sted i Mols Bjerge d. 13. september og sender løbende deltagerne afsted fra kl 9.30. Du vælger selv starttidspunk når du booker dine billeter (bemærk at der er et begrænset antal pr. starttidspunkt). Forvent at turen tager 3-4 timer at gennemføre. Vi går i roligt tempo, men dog i kuperet terræn så en nogenlunde fysisk form vil være en fordel. Det vil være muligt at skyde genvej på dele af turen hvis dagsformen ikke er 100%.

Alkoholfri billet. Vi har lavet vores chaufførbillet om til en alkholfri model, hvor man på posterne vil få tilbudt et alkoholfrit alternativ.

Vi glæder os til at se jer.