Kan taknemmelighed give os et bedre liv? Forsker og forfatter Jane Flarup fortæller om taknemmelighed som livseleksir. Foto: Anne Kring Kan taknemmelighed give os et bedre liv?
Ja, siger forskningen, som viser, at taknemmelighed er en ja livseliksir, der kan styrke grundlaget for, at mennesker trives og oplever glæde, livskvalitet, optimisme og dybere tilfredshed. Reduceret stress og bedre nattesøvn er også nogle af sidegevinsterne. At sige tak til andre og føle taknemmelighed over for store og små ting er et nyt og spændende forskningsområde, som ligger i forlængelse af forskning i anerkendelse. Taknemmelighed er en del af den positive psykologi, som har fokus på det, der fungerer hos mennesker frem for diagnoser og psykiske dysfunktioner. Få øvelser hver dag lige før sengetid og det kan måles i tests. I løbet af aftenen præsenterer Jane Flarup forskningen i taknemmelighed siden Aristoteles og frem til nutidens psykologiske forskning i trivsel og livskvalitet, som er en af de nyeste psykologiske discipliner. Der vil være indlagt små taknemmelighedsøvelser for tilhørerene i løbet af foredraget. Jane Flarup er forsker, forfatter og foredragsholder. Hun har en baggrund som journalist og cand. mag i litteraturhistorie, æstetisk kulturarbejde, lingvistik og retorik. Derudover har hun taget en master i positiv psykologi. Hun har forsket i taknemmelighed siden 2018 og skrevet artikler om sammenhængen mellem taknemmelighed og livskvalitet, sundhed og velvære. Hun har senest været uddannelseskoordinator og lektor i ledelse, projektledelse og organisationspsykologi ved Aarhus Universitet