Ved Louise Vedel Bang og Ole Melin Nielsen Denne eftermiddag kan man glæde sig til at høre to personlige fortællinger fra mennesker, der har fundet troen på Gud midt i voksenlivet, og hvad det betyder for dem
Begge er de kreative mennesker, der reflekterer over livet og omverdenen gennem kunst og digte. Den skabende proces og de kunstneriske evner har en særlig betydning for dem begge, og foredraget vil bl.a. være kombineret med digtoplæsninger. Midtdjurs onsdagscafé er inspireret af Grundtvigs tanker om højskolen som en Skole for Livet med oplysning til alle. Oplægsholderne fortæller om noget, de brænder for, og er derfor inspirerende og nærværende, så pas på: Du vil blive udfordret med nye tanker og idéer, og det kan være frygteligt svært at bevare sit dårlige humør efter en god onsdagscafé. Det foregår i Nødager Sognehus, Sognevejen 10, 8560 Kolind. Kaffe med sødt koster kr. 25,-