Ekstrakoncert: Oplev unge cellotalenter fra hele verden sammen med den franske cellosolist og professor Juliette Herlin og danske Trio Aristos. Programmet byder på præsentation af de dygtige studerende fra Kina, England og Danmark
I anden halvdel af koncerten kan man opleve den franske cellist Juliette Herlin i samspil med Trio Aristos i Arenskijs smukke og dramatiske strygekvintet.
Samtidig med I Djurs og Mols finder sted samles unge cellotalenter i Mols Bjerge og fordyber sig i deres instrument med intensiv undervisning af Jakob Kullberg, prof. på Royal College of Music, Juliette Herlin fra Paris og Bjorn Bantock, London.
Til denne koncert kan man høre både de unge give en prøve på deres kunnen og festivalens musikeres høje niveau.
Koncerten er en del af Klassiske Koncerter -i Djurs og Mols, der i år finder sted for 15. gang med 10 koncerter d. 25.-31. juli 2025