Tidspunkt

Fredag, 8 august, 2025 - 11:00 til 12:30

Pris

Fri entré

Målgruppe

Alle

Militærorkesteret "Prinsens Musikkorps" kommer igen til Ebeltoft og giver friluftskoncert på Torvet til glæde for byens og kommunens borgere og de mange turister

Det er i år 18. gang, at denne koncert afholdes i sin nuværende udgave, hvor det er Ebeltoft Handelsstandsforening, Ebeltoft Marineforening og Vaabenbrødreforeningen for Ebeltoft og Omegn, der i fællesskab står som arrangører.
Man skal ikke "lade sig narre" af, at det er et militærorkester, der giver koncert.
"Prinsens Musikkorps" har et meget varierende og alsidigt repertoire, spændende fra militærmusik og marcher til pop, rock, jazz, skønsange, og fra beat til operette- og musical-melodier.
Orkesteret udløser altid stor glæde blandt tilhørere i hele det midt- og nordjyske område, som er orkesterets dækningsområde.

Arrangørerne glæder sig over, at "Prinsens Musikkorps" har sagt ja til også i år at vedligeholde denne gode, musikalske tradition i Ebeltoft.
Ligeledes håber arrangørerne, at rigtig mange, fastboende som gæster, vil give sig selv samt familie og venner den store og gode musikalske oplevelse, som det er at overvære koncerten.