En lærer i livskrise, en enke på mobildating og en sygeplejerske, der mest er til kraftigt håndværktøj. Det er de tre hovedpersoner i den nyskrevne komedie. MØDET, inspireret af K.E. Løgstrups filosofi om mødet mellem mennesker
MØDET er en tankevækkende, anderledes og stærkt underholdende forestilling, hvor du som publikum er kursist til et noget alternativt højskoleforedrag. Som på en rigtig højskole vil der selvfølgelig være fællessang, kaffepause og fokus på livets spørgsmål... - både de helt store spørgsmål og de mere jordnære. F.eks: Kan man diskutere etik og livsytringer med drømmekage i munden? Må dyb filosofi også være morsomt? Og ikke mindst... holder du også et andet menneskes liv i din hånd? Velkommen til MØDET og Løgstrup på en helt ny måde.
Vær opmærksom på, at publikum i løbet af forestillingen kommer til at bevæge sig rundt i kirkens nærområde. Sørg derfor for beklædning efter vejret.
Varighed: 1,5 time inklusiv kaffepause med lidt sødt
Aldersgruppe: fra 13 og op
Medvirkende: Anni Bjørn, Frank Gundersen, Nynne Karen Nørlund
Instruktion: Martin Ringsmose.
Dramatiker: René Vase
Produktionen udvikles i samarbejde med Bregnet Sogn
Stor tak til produktionens støttegivere:
William Demant Fonden
Løgstrup Fonden
Knud Højgaards Fond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
DSF - Dansk skuespillerforbund
La Cours fonden Pindstrup