Fordyb jer i vores særudstillinger sammen med én af museets omvisere
Gå med på omvisning i vores to særudstillinger, hvor vi ser nærmere på glas som kunstnerisk materiale og møder værker fra kunstnere fra både Danmark og Japan.
TOVE STORCH: GLASSY EYES
I denne soloudstilling præsenterer Tove Storch en række værker skabt i museets glasværksted. Udstillingen er første kapitel i Liquid Exchange - et fireårigt samarbejde mellem Glas og Art Hub Copenhagen, som undersøger glas som kunstnerisk materiale. Storch har eksperimenteret med glassets muligheder og skabt værker, der udfordrer materialets transparens, skrøbelighed og styrke.
When You Lose Control
Denne udstilling samler seks kunstnere fra Japan og Danmark, der reflekterer over en verden præget af usikkerhed og forandring. Inspireret af den japanske filosofi (Mujö), som betyder, at intet varer evigt, kredser udstillingen om tabet af kontrol og de muligheder, forandring bringer med sig. Kunstnere som Runa Kosogawa, Hitoshi Kuriyama, Hidenori Tsumori, Maria Bang Espersen, Maria Koshenkova og Kirstine Roepstorff skaber værker, der på hver sin måde tematiserer kontroltab, skrøbelighed og forbundethed.
Vi mødes i receptionen kl. 14:00. Omvisningen varer ca. 45 minutter og foregår på dansk.
Ingen tilmelding nødvendig