Foredrag med Emma Holten Torsdag den 30. januar 2025 kl. 19.30 i Ebeltoft kirke
I foråret 2024 udkom Emma Holtens bog "Underskud - om værdien af omsorg", der handler om hvem og hvad, der har værdi i vores samfund i dag, og hvordan det bliver bestemt.Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der "ikke er råd" eller noget "ikke kan betale sig," lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.Kom og hør Emma Holten fortælle om værdiens historie, og hvordan vi mistede blikket for alt det, der gør livet værd at leve.Emma Holten er cand.mag i moderne kultur og kulturformidling, aktivist, feminist, debattør og forfatter.Pris: 75 kr. inkl. et glas vin.Foredraget er et samarbejde mellem de fire pastorater: Tirstrup-Fuglslev-Hyllested-Rosmus, Ebeltoft-Dråby-Handrup, Mols og Helgenæs.Billede: Claudia Vega, 2024