Tyskertårnet. Offentlig, 2,1 km.
Tyskertårnet er et tysk radartårn fra 2.verdenskrig. Stedet lå godt for at spotte fly og havtrafik tll og fra Århus. Der er en flot udsigt ud over de omkringliggende øer fra tårnet, og det er muligt at komme op i tårnet, hvor der er et rækværk foran.
I dag er stedet et udflugtsmål pga. udsigten. Skibe til og fra Aarhus passerer forbi i farvandet tæt ved tårnet og i vandet nedenfor kan ofte iagttages marsvin.
Turen starter ved Sletterhage Fyr, og går langskystskrænterne til tårnet.
Man har mulighed for at fortsætte ad sti til Lushage.