Tidspunkt

Lørdag, 27 september, 2025 - 10:00 til 13:00

Pris

Entré: 150-225 kr

Målgruppe

Alle

Tags

Ringelmose Skov er karakteriseret af gamle skovpartier med både løv- og nåletræer, der har rødderne solidt plantet i såkaldt "Lillebælt-ler". Derfor byder Ringelmose Skov på andre svampearter, end vi finder fx Mols Bjerge

Vi forventer at finde et bredt udvalg af svampe, herunder lækre spiselige arter som trompetsvampe, Karl Johan og muligvis kantareller samt fascinerende arter som skadeblækhat, løghat og rødmende fluesvamp.

På turen vil vi især eftersøge spiselige svampe. Vores erfarne svampeekspert vil dele ud af sin viden om bestemmelse af svampe og sikkerheden omkring det samt fortælle om svampenes store betydning for skoven og biodiversiteten. Alt sammen formidlet i både voksen- og børnehøjde.

Det er altid usikkert, hvad naturen byder på at svampe, og derfor er der heller INGEN garanti for, at vi finder spiselige svampe. Da vi også går sammen i en relativ stor gruppe, skal man nok kun forvente at finde svampe til smagsprøver - så vent med at købe fløde i rå mængder

LIDT PRAKTISK INFORMATION

GUIDE: Naturvejleder og svampekyndig Marianne Graversen

MEDBRING: Kurv og en lille kniv (evt. blot en urtekniv fra køkkenskuffen)

BEMÆRK: Turen er for familier med børn fra 6 år og opefter og egner sig ikke til dårligt gående

MØDESTED: Oplyses i velkomstmail som sendes torsdagen inden arrangementet

OBS:
Billetsalget slutter onsdagen før arrangementet kl. 12.00!
Der kan IKKE købes billet ved mødestedet!

Svampeturen er den første af fire svampeture fra Karpenhøj Naturcenter. De andre afvikles den 4/10, 11/10 og 25/10