En frisk gåtur med lækre bobler og god chokolade, serveret på toppen af Trehøje
Med start fra Karpenhøj Naturcenter vandrer vi ind i det bakkede landskab, gennem dødishuller, over heder og overdrev, for til sidst at holde en pause på de ikoniske bronzehøje på Trehøje.
Her bliver du budt på bobler og chokolade, med tid til at nyde de åbne vidder og det blå hav, der strækker sig til alle sider, før turen atter går hjemad. Vi holder selvfølgelig øje med Påskeharen undervejs.
Hvad får du:
- 2,5 timers vandring i Mols Bjerge med lokalkendt og erfaren guide
- Fortællinger om istidslandskabet, naturen og kulturhistorien
- Inspiration til at tage på længere ture i området
- Et glas bobler fra Andersen Winery
- Et luksuspåskeæg fra Strandvejens bageri
Praktisk info:
- Turen foregår i kuperet terræn og er cirka 8 km lang. Længden kan variere efter vind og vejr.
- Vi går på asfalt, grusvej og mindre stier, der kan være mudrede, hvis det har regnet
- Vi har siddeunderlag, du kan låne til pausen, men medbring gerne et tæppe, hvis du ønsker ekstra komfort
- Husk at klæde dig på efter vejret, tag de gode vandresko på og flere lag tøj, så du kan justere din påklædning efter vejrets luner
- Vand på flaske kan købes i vores café inden turen