I anledningen af forskningens døgn kan du igen i år komme gratis et spændende naturvidenskabeligt foredrag LIVE på Kulturloft
Foredragsholder er Kai Sørensen, pensioneret forsker og tidligere vicedirektør ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.Hvordan bliver bjergkæder dannet, og bliver de dannet på samme måde alle sammen? Vi har svaret i dag, takket være geologer, der i 1800-tallet besteg talrige bjerge til fods for at foretage en geologisk kortlægning.Dannelse af bjergkæder blev først studeret omkring forrige århundredskifte af geologer i Sverige, Skotland, Alperne - og et par som rejste helt til Himalaya. Det tog mange år at nå frem til en forståelse af, hvordan bjergkæder dannes. Først skulle bjergene beskrives og siden fortolkes. Beskrivelsen indebar geologisk kortlægning, en langsommelig og anstrengende proces, som bedst foregik til fods.Første skridt var erkendelsen af, at bjergene var opbygget af løsrevne flager, som var stablet ovenpå hinanden på uventet vis. Men hvordan kunne det ske? En visionær alpegeolog foreslog, at Alperne var dannet ved sammenstød mellem Europa og Afrika. Den teori var for vidtløftig for samtiden. Men - viste det sig senere - rigtig.I dette foredrag følger vi i hælene på bjergenes pionerer for at forstå, hvordan disse majestætiske tinder blev dannet.Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der skaber mødesteder mellem forskere og borgere. Festivalen foregår hvert år i slutningen af april.Foredraget på Kulturloft præsenteres i samarbejde mellem Kulturloft og BMA Maltfabrikken